Kirsten Jørgensen

Juleerindringer fra min barndom og lidt fra min voksne tid som lærer på Vejby Skole. Erindringerne skrev jeg i forbindelse med et indlæg til "Det Lokalhistoriske Hjørne" i vores lokale blad Vejby Nyt. Gør ejerskabskrav på erindring

Juleerindringer

Nu sidder jeg her to måneder før jul og skal lave indlæg til ”Det Lokalhistoriske Hjørne”. Det må gerne omhandle jul, traditioner med mere, siger redaktøren. Hvad skete der i Vejby i forbindelse med julen i gamle dage? Jeg har talt med mange, der er vokset op her i vores lille by, og det er helt tydeligt, at som barn har man hæftet sig ved juletræsfesten i Vejby Forsamlingshus. Den stod som noget helt fantastisk.  Karen, som jeg fortalte om i sidste nummer, fortæller at hendes mor Marie Møller var med i komiteen, der stod for juletræet, og Karen var sammen med sine søskende med til at lave juletræspynten til det store træ.

Min storesøster Anni har fortalt, at hun sammen med skolekammerater har været med til at opføre ”Svinedrengen” til en juletræsfest kort efter krigen. Det var Valdemar Hansen også kaldet ”Maler Valdemar”, der stod for instruktionen af børnene fra Vejby Skole. Nogle år senere gjaldt det forestillingen ”Barnetro”, hvor hun tydeligt husker, at dragterne var syet af crepepapir. Kun hovedrolleindehaverne havde rigtigt tøj på. (billede)

Det var foredragsforeningen, der stod for det praktiske i forbindelse med juletræsfesten. Dengang havde de problemer med at skaffe folk til bestyrelsen, så hun blev som ung pige valgt ind og var med til at gå rundt til vejbyerne og samle penge ind til juletræsfesten. Hun var med til at pakke masser af godteposer til børnene og lave juletræspynt til det store træ. For børnene var der juletræ tredje  juledag og det var gratis for dem at deltage. Der blev danset rundt om træet, sunget salmer og sange og ikke mindst leget sanglege. Dagen efter, nemlig fjerde juledag, var der juletræsfest for de voksne med bal bagefter. Jeg har ladet mig fortælle, at det var skik at plyndre juletræet til sidst. Det meste af pynten gik således til og blev revet i stykker, så noget nyt måtte produceres næste år.

Mine egne erindringer fra juletæ i Vejby Forsamlingshus står tydeligt. I den lille sal ventede alle på, at det store øjeblik skulle ske. Inden da havde man afleveret sit overtøj i garderoben, som Karen og Herman Jørgensen passede, så vidt jeg husker. Døren til den store sal blev åbnet, og her stod det flot pyntede juletræ og strålede med alle de levende lys. Lyset i salen var dæmpet, og man gik rundt om træet og sang julesalmer. På den tid foregik opvarmningen med en stor kakkelovn, der stod til venstre for scenen. Der stod altid folk parat med vand og våde gulvklude for at undgå, at der skulle blive problemer med lysene. Efter at have sunget julesalmer blev der leget sanglege som ”Bro, bro, brille..” og ” Så går vi rundt om en enebærbusk” og mange andre. Når tidspunktet kom, hvor vi skulle have godteposer, var man meget spændt på, hvad der var i posen. Som regel var der også en lille appelsin og et æble udover slikket. Jeg er ikke sikker, men mener, at vi også fik en sodavand hver.

Jeg kan huske, at vi et år var nogle elever fra Vejby Skole, der under ledelse af lærerinden Frk. Petersen spillede julekomedie. Det var mægtig spændende at stå på scenen og være festens midtpunkt med det meste af byens borgere som publikum. Vi havde i øvrigt også været med til at klippe julestadsen til det store træ. På det tidspunkt var der kun juletræ tredje  juledag.

Som ung har jeg senere haft min nevø og niece med i forsamlingshuset for at de kunne opleve det store juletræ. I øvrigt har jeg som voksen været nede med elever fra skolen for at synge til juletræet. Skolebørnene var nisser og skulle hjælpe til med at lege sanglege med de mindre børn.

Nå, jeg har helt glemt, at der jo også gennem mange år er blevet sat byens juletræ op på parkeringspladsen ved forsamlingshuset. Desværre har der mange gange været problemer med at lyspærerne er blevet ødelagt. En god tradition har været, at præsten kom ned og talte, når træet skulle tændes. Jeg ved ikke, om dette bliver tilfældet også i år.

For år tilbage ændrede man konceptet med juletræ, således at foreningerne nu inviterede til juletræ allerede den første søndag i advent, hvor man mødtes i skoven og var med ude at se det store træ blive fældet. Samtidig kunne der samles grønt til de dekorationer, som man kunne lave, når man mødtes i forsamlingshuset, hvor ” Henrik Musiker” leverede julemusik og sang. Min mand og jeg havde den glæde i en del år at være julenisser, der legede de gamle sanglege med børnene ved juletræet. Hyggeligt når ens gamle elever kom med næste generation til juletræ.

Jeg skal ikke glemme at fortælle, at der jo også blev holdt julefest i Missionshuset, men det blev omtalt i sidste nummer i forbindelse med Missionshusets historie.

En juletradition der også har været i Vejby var juleprocessionen ved børnegudstjenesten i december måned. Gennem nogle år lavede jeg og elever fra skolen krybbespil i Vejby kirke i samarbejde med pastor Konggaard. Børnene agerede Maria, Josef, engle, hyrder og vismænd, mens præsten fortalte  juleevangeliet fra prædikestolen. Oppe foran alteret sang de også et par julesalmer, inden processionen gik ud. Nogle gange var vi også på plejehjemmet Trongården og optræde. Ja, det er også blevet til mange luciaoptog her og på skolen gennem årene. Hyggeligt med sådanne traditioner i julemåneden. Ligeså har skolen lige siden omkring 1975 haft tradition med at gå i kirke om morgenen den sidste dag før juleferien, inden elever og lærere bagefter havde juleafslutning i klasserne på skolen.

I forbindelse med erindring om min barndoms jul husker jeg tydeligt kammeraternes medynk, når de hørte, at vi i slagterfamilien altid spiste klipfisk og varm risengrød juleaften. Men det havde min far altid gjort i sit barndomshjem, så sådan var det. Jeg havde jo aldrig været vant til andet, så det var såmænd hyggeligt, når man kunne dufte den kogte fisk og sennepssovsen. Der var ikke noget med kartofler, men fra Olines bageri i Unnerup havde min far bestilt et stort, rundt sigtebrød. Så tilbehøret til fisken var sigtemadder med smør på. Der blev drukket nisseøl/hvidtøl til – dog fik de voksne også en snaps. Man havde den fordel juleaften, at man ikke var mere forspist end at man var i stand til at spise noget af det julekræs, der kom på bordet efter dansen om juletræet.

Det var lidt om juleerindringer fra Vejby.

Kirsten Jørgensen

 

1

Trongårdsbakken 16
Vejby 3210 DK
Get directions

Fødselsdag:

1944

Erindringen ønskes afleveret til:

Gribskov Stads- og Lokalarkiv