Ulla Agnete Svendsen

Ulla Agnete Svendsens erindring omhandler hendes barndom på Lidtgodtvej 40 i et lille gartneri i et landområde i udkanten af Roskilde og tæt på banelinjen. Der bliver også fortalt om skolegangen i 1950'erne som i de første år foregik på Store Hede Skole og efterfølgende på Gråbrødre Skole. Barndomshjemmet blev nedrevet i 1987 for at give plads til p-pladsen til Trekroner Station. Området har siden udviklet sig fra et landområde til i dag at være et universitets-, bolig- og industriområde. Gør ejerskabskrav på erindring

MIN BARNDOM I ROSKILDE

 

Indledning

Jeg blev født den 24. november 1948 i Kyndby og blev døbt Ulla Agnete Jensen. Min forældre, Gunhild, 1923-2007 og Poul Jensen, 1919-1962, drev Kyndby Gartneri. Kyndby ligger i Horns Herred. Jeg var deres første og eneste barn. I 1950, da jeg var 2 år gammel, flyttede vi til udkanten af Roskilde, hvor mine forældre også drev et lille gartneri.

 

Huset på Lidtgodtvej 40

Huset, som vi flyttede til, lå på Lidtgodtvej 40 mellem Roskilde og Hedehusene og er det sted, jeg betragter som mit barndomshjem.

Huset var af ældre dato. Jeg mener kun, at der var stue, soveværelse og køkken  med spisekammer. Desuden kan jeg se på et foto af huset, at der i en rude over døren var et vindue, hvor der altid var edderkopper og spind. Dem var jeg bange for, og jeg betragter dem som grunden til, at jeg også i voksenlivet har været bange for de små dyr. Der var ingen lys derinde, så om aftenen var det mørkt at gå derud. Om natten klarede vi os med en potte eller en spand under sengen.

Af andre bygninger var der et hønsehus, hvor vi holdt høns i en del år. Æggene blev solgt til brugsen, hvor vi så i stedet fik varer. Der var også et stort drivhus, men det blev ret hurtigt taget ned, og arealet inddraget til hønsegård. Min far og mor ville koncentrere sig om frilandsgartneri med dyrkning af grøntsager. Der hørte 1 tdr. land til huset. Jorden lå på samme side af Lidtgodtvej som vores hus. I 1955 købte mine forældre yderligere 2 tdr. land på den anden side af vejen.

Inden for de første år lod de  opføre et stort udhus, som vi kaldte “det gule hus”. Her blev grøntsagerne – fortrinsvis gulerødder – ordnet efter høsten. Desuden var der en muret gruekedel, hvor der skulle fyres op, når vores tøj blev vasket. Ved siden af “det gule hus” var der et træskur til redskaber, “det brune hus”. Jeg er usikker på, om det var der fra starten, eller det var et, mine forældre opførte.

Senere blev det stuehusets tur til at blive renoveret. I det ny køkken havde vi fået gaskomfur, og jeg mener også, at det var dengang, vi fik køleskab. I 1962 fik vi lavet en tilbygning med toilet og badeværelse. Indtil da havde vi klaret os med det udendørs das og med etagevask i køkkenet. Som lille badede jeg dog i en zinkbalje foran kakkelovnen. Jeg husker, at vi fik malet væggene på toilettet med noget tofarvet maling, der dannede specielle mønstre. Vi fik anskaffet en gasgruekedel til tøjvask, og når der skulle storvaskes, lejede vi en centrifuge. Den sidste tørring skete på snore i et kælderrum i tilbygningen. Her var installeret oliefyr, og radiatorer havde afløst kakkelovnen.

 

Husets endeligt

Min far døde i 1962, men min mor blev boende i huset indtil 1972, hvor hun solgte det til Roskilde Kommune. De var interesseret af byplanmæssige grunde, idet RUC var åbnet i nabolaget i 1972. Siden gik vore cykel- og bilture jævnligt forbi på Lidtgodtvej for at følge med i vejomlægninger og byggerier i området. “Vores hus” var i en periode lejet ud, men det blev revet ned i 1987 for at give plads til p-pladsen til Trekroner Station. Selve stationen blev anlagt på modsat side af togskinnerne, og den blev indviet i 1988. Stationen kom til at hedde Trekroner, da politikerne ikke ønskede, at den skulle hedde Lidtgodt Station. Trekronervej, som stationen blev opkaldt efter, lå nok 1 km væk i retning mod Roskilde.

 

De nærmeste omgivelser i min barndom

Vores jord stødte op til banelinjen København-Roskilde. Det betød, at mange tog i løbet af dagen passerede. Der blev brugt meget tid på at tælle togvogne, og jeg oplevede overgangen fra lokomotiver, der skulle fyres med kul til de ny MY-lokomotiver.

Lidtgodtvej gik på begge sider af jernbanen, hvor vi skulle gennem en viadukt. Her morede vi børn os med at råbe, så der var ekko. Parallelt med banelinjen i retning mod Roskilde gik henholdsvis Nordre og Søndre Mellemvej.

Mellem vores grund og banen var der en baneskråning. Her var hegn for, så det var forbudt område, men om foråret, når kodriverne blomstrede på skråningen, blev hegnet forceret, og blomsterne plukket til buketter. For enden af vores mark løb en lille bæk under en bro hen på den anden side af banelinjen. Det skete, at vi som børn fulgte bækken, der ikke var særlig dyb. Så kom vi til en grusvej, der førte op til Laurits Andersens ejendom. Her hentede vi et par gange en kattekilling. Ejendommen lå i bakket terræn, så det var her, vi kælkede om vinteren.

I den anden ende af grusvejen lå “banemandens hus”. Alex Peterson kørte banecykel og passede vistnok også baneoverskæringen ved Langebjergvej omkring 1 km derfra i retning mod København. Lidtgodtvej strakte sig fra Københavnsvej til Langebjergvej og var vel et par km lang.

Mellem viadukten og Københavnsvej lå på samme side af vejen som vores hus det førnævnte banehus, Walter Rasmussens landejendom og Frede Rasmussens vognmandsforretning. På den anden side af vejen lå husvildebarakkerne, hvor der boede omkring 10 familier i små lejligheder. Nogle boede der midlertidigt, indtil de fandt noget mere permanent. Andre boede der i årevis. En overgang var jeg lidt bange for at gå der forbi, da der var nogle store drenge, der drillede.

Efter viadukten fulgte vores hus, derefter et husmandssted, hvor Karen og Marting Mortensen drev lidt landbrug. Jeg husker, at jeg som lille prøvede at trække køer på marken, og at de lavede fedtegrever i forbindelse med slagtning. De boede sammen med deres voksne søn Henning, der havde drivhusgartneri med hortensia, der blev fremdrevet til Mors Dag. Herefter slog vejen et sving, og der lå yderligere et par ejendomme inden Langebjergvej.

 

Skolegang på Store Hede Skole

Jeg startede i 1. klasse på Store Hede Skole 1. april 1956, 7½ år gammel. Skolen lå et par km hjemmefra på hovedvejen i retning mod Hedehusene. Turen blev tilbagelagt på cykel. Min første skoledag husker jeg ikke. Skolen havde omkring 100 elever fordelt på 1. til 5. klasse. Den bestod af to hovedbygninger, – en med klasselokaler i såvel stueplan som ovenpå og en med gymnastiksal. Toiletterne var “træk og slip”, men lå i en særskilt bygning i skolegården. Hvis vi blev trængende i en time, rakte vi fingeren op og bad om lov til “at gå i gården”.

Før timerne stillede vi op i række uden for døren, til læreren kom og lukkede os ind. Hvis der under timen kom en anden lærer ind, rejste vi os op. Vi lærte at læse efter ABC-bogen, og vi lærte skråskrift ved at sidde og sige “op-ned, op-ned” mens vi skrev. Til at begynde med skrev vi med blyant. Derefter med pen, som vi dyppede i skolebordets blækhus, og siden gik vi over til fyldepen. Det var før kuglepennens tid. I regning lærte vi blandt andet tabeller, og de svære tal var markeret med rødt. I religionstimerne skulle vi rejse os op og sige salmevers udenad. Vi sang morgensang i fællesskab hver dag. Lærer Jensen spillede violin til. Mine bøger havde jeg i en mappe med hank.  Rygsække til skolebrug var ikke kommet frem.

De første år gik vi i skole 6 dage om ugen, – altså også om lørdagen. Jeg husker ikke præcis, hvornår det blev ændret, men jeg mener, det var, mens jeg gik på Store Hede Skole. Mellem 3. og 4. klasse blev skoleåret ændret fra opstart i april til opstart i august. Det betød, at jeg måtte gå nogle ekstra måneder i 3. klasse.

 

Skoleskift

Da jeg gik i 5. klasse, var det således, at elever i 6. klasse blev delt efter evner i henholdsvis en A-klasse for de dårligst fagligt fungerende og en B-klasse for de bedste. A-klassen fortsatte så i 8. og 9. klasse, mens B-klassen fortsatte i 1. til 3. real med mulighed for at gå i gymnasiet efter 2. real. Samtidig blev det besluttet, at Store Hede Skole skulle overtages af åndssvageforsorgen om et år. Fra skolens side blev der givet mulighed for, at min klasse kunne fortsætte på skolen i 6. klasse uden at blive delt. Fordelen skulle være “at blive sammen”.

Der skulle stemmes om deling/ikke deling. Mine forældre stemte for deling. Det betød, at jeg kunne komme i en B-klasse på Gråbrødre Skole, hvilket jeg valgte. Der var stor faglig spredning i klassen, og desuden trængte jeg til et socialt skift. Bortset fra en enkelt af drengene, der også hørte til de fagligt bedste, blev de øvrige elever på Store Hede Skole et ekstra år. Jeg fortrød ikke valget, og resten af klassen fik kun lov at blive sammen det ene år. Derefter blev de spredt på flere skoler.

 

Skolegang på Gråbrødre Skole

Gråbrødre Skole var en stor skole i Roskilde by med elever fra 6. klasse til 3. real. Jeg fik nye fag, nye lærere og nye klassekammerater. I 6. klasse startede vi med engelsk, i 7. klasse fik vi også tysk og naturlære (fysik), og så havde jeg latin som valgfag i 2. real og fransk i 3. real. Af lærere husker jeg bedst hr. og fru Engell, som vi havde til henholdsvis matematik og engelsk. Jeg tror, vi alle syntes godt om dem både som undervisere og som personer. Jeg tog realeksamen fra skolen i 1966.

 

Afrunding

Efterfølgende var jeg på husholdningsskole på Als, i huset i London og havde ufaglært arbejde inden for åndssvageforsorgen, indtil jeg i 1969 blev optaget på ergoterapeutskolen i Holstebro. Jeg afsluttede uddannelsen i 1972. Jeg flyttede herefter til Gærum ved Frederikshavn og har arbejdet ved Frederikshavn Kommune i mange år som sagsbehandlende ergoterapeut og som aktivitetsleder, indtil jeg gik på efterløn i 2008.

 

Fødselsdag:

1948

Erindringen ønskes afleveret til:

Roskilde Lokalhistoriske Arkiv