William Johannes Jensen

William Øhlenschlæger Madsen fortæller om sin morfar, der under 1. verdenskrig blev indkaldt til militærtjeneste og blev udstationeret til skyttegravene i Frankrig. Han kom siden hjem til Frørup, der på det tidspunkt lå på den tyske side af Kongeågrænsen, men flygtede til Danmark. Gør ejerskabskrav på erindring

Erindringen er indsendt af William Øhlenschlæger Madsen, og er skrevet på baggrund af et bånd som mormor Anne Jensen har indtalt i 1988, hvor hun fortæller om morfar og den store krig.

Den store krig

 

Min morfar og mormor havde et husmandssted i Frørup omkring tiden første verdenskrig.

Min morfar William Johannes Jensen blev indkaldt i første verdenskrig. Han var tilknyttet et kompagni der hed 2E/42 Stralsund 6 Infanteri Brigade Stetin. Stetin blev på det tidspunkt betragtet som hovedstaden i Pommern. Kasernen, som enheden tilhørte hed Prinz-Moriz Von Anhalt-Dessau 5. Pomm. En del sønderjyder kom først til kasernen Junker Huls Vejs i Flensborg, hvor de skulle uddannes, derefter blev de sendt videre til de forskellige regimenter. William Johannes røg så til Stetin.

De blev herfra indsat i krigen i Frankrig, og lå i en skyttegrav som fik flere fuldtræffere, alt styrtede sammen om dem og William Johannes gravede sig selv ud som den eneste overlevende. Han kom på et tidspunkt hjem på orlov og gik i gang med at høste.

I Frørup var der på det tidspunkt et vagtmandskab, de gik vagt  langs grænsen. Markerne til husmandsstedet grænsede op til det gamle Danmark. En tysk vagt med skarpladt gevær fulgte ham rundt på marken og sidst på dagen henvendte William Johannes sig til vagten og sagde at maskinen var gået i stykker. Vagten fik så lavet en fuldmagt hvorpå der stod at han næste dag måtte slå resten af kornet op mod grænsen med en le. Næste dag gik han igang med at høste med leen, vagtposten holdt øje med ham, han kom tættere og tættere på grænsen. “Det hele var planlagt“. Da vagtposten et øjeblik var uopmærksom, smed han leen og sprang over hegnet til Danmark, medens han dukkede sig og løb langs med hegnet, skød vagtposten et skud efter ham, men han slap væk og kom først tilbage efter krigen.

Samme dag kom tyskerne og hentede min mormor, og tog hende med hen til Frørup skole, hvor hun natten over blev låst inde i en barak med vagter udenfor. Næste dag blev hun transporteret til Christiansfeld af to tyskere, her blev hun så forhørt. Tre børn blev efterladt på gården i det uvisse om, hvad der skete. Men hun var heldig og blev efter forhøret løsladt, og i træsko gik hun hele vejen hjem til gården, hvor børnene blev lykkelige da hun kom gående op ad indkørslen. Min mormor fik resten af krigen en medhjælper til at klare arbejdet på gården.

Ved genforeningen blev det fejret på Frørup Kro, alle gik på vejen og sang på vejen hen til kroen. På gården var der i forbindelse med festen to personer til overnatning. Men medens de fejrede henne på kroen, så havde der været indbrud på gården, de var gået i kælderen og havde taget en nylavet lagkage og noget kød, der var hængt op.

 

Frørup 5871 DK
Get directions

Fødselsdag:

1950

Erindringen ønskes afleveret til:

Christiansfeld Lokalhistoriske Arkiv og Forening